Akvareller, malerier, grafik & udstillinger af

 




Mette Hansgaard

Forside

Akvareller      Malerier        Postkort & gaver       C.V       Udsmykninger      Projekter     American link       

        




Maleriet kan ses i bogen.: Den Danske Klosterrute af Jens Kristian
Krarup. Udgivet 2010 på forlaget Unitas.

 


Mette udsmykkede i 2002 Skovvejskirken i Ballerup.
Nedenfor kan du læse om den symbolik, der ligger bag 
billedernes motiver.

Altertavle til Skovvejskirken.
Skovvejskirken, Digterparken 1, 2750 Ballerup

 

     

 

 

        


Beskrivelse af altertavlen
:

Titel.: Genopstandelsen.

De 4 malerier er bygget op omkring genopstandelsen med korset i midten. 
Maleriet til venstre viser Kvinderne, der ankommer til graven. De har salvie med. 
De folder deres hænder i bøn, da de ser Jesus genopstanden. Den unge kvinde bærer 
den røde kjole, og symboliserer der igennem Jomfru Maria.

Bag dem flyver en fredsdue op mod lyset, der vælter ned fra himlen. 
Maria´s kjole har syv grene, som symboliserer 7 dyder, 7 glæder og 7 sorger.

Løven i venstre side af billedet er attribut for evangelisten Mattæus. 
Under poten holder løven en bibel. Løven kan også symbolisere Kristi magt og vælde.

Yderst i billedets kant ses menneskeskikkelser i klipper, der er på vej mod lyset. 
Det er en visualisering af, at de er klar til rejsen videre efter livet.


Maleriet til højre øverst:

Billedet til højre viser Jesus der siger, at kvinderne ikke skal være bange. En engel viser sig. 
Englen over graven er et udtryk for dens hurtighed overfor gud. Derfor flyver englen ud fra graven.

Fra hans hånd strømmer der lys. Hans vilje og kraft. 
Stående i porten skal han fare op til gud den almægtiges højre hånd.

Midt i billedet står et lam på toppen af et bjerg. Det symbolisere Kristus. 
De fire floder fra bjerget symbolisere de fire evangelier. Markus, Lukas, Johannes, Mattæus.

Delfinen med korset igennem symboliserer korsfæstelsen. Under delfinen ses en okse som 
er attribut for evangelisten Markus.

Der er anvendt måne og sol symbolik i helheden, og denne udsmykning bærer lyset med sig. 
Solen er guds lys. I dette værk symboliserer det forskellige sider af Kristus.

Maleriet til venstre nederst: 

De tre fisk i en cirkel er symbol for treenigheden. Fisken symboliserer Kristus og de troende. 
I midten af treenig- heden har jeg placeret præsten i færd med at udføre en barnedåb.

Personerne i dåben er et moderne udsnit af vores samfund i dag. 
Bortset fra at personerne står i vandet. Vandet symboliserer fornyelse, renselse & livets kilder.

Pelikanen har jeg valgt, fordi den også er et Kristus symbol. 
Den står for den hellige nadver, og midt i den ses historien om Adam og Eva.


Maleriet til højre nederst:
 

Frugtskålen er lig med frugtbarhed, og viser frugten fra livets træ. Foden af skålen viser en 
trekant med et øje, og det er guds øje.

Påfuglen er et genopstandelses -og udødeligheds symbol. Påfuglen er placeret på jorden, for at den skal symbolisere 
at af jord skal den komme.

Ørnen i reden er et symbol på, at den bærer sine unger til Kristus, og symboliserer "Lad børnene komme til mig". 
Den symboliserer genopstandelsen og det nye liv efter dåben. Ørnen er også et symbol på evangelisten Johannes.

 

 

Til Top